Internationale ægteskaber og formuefællesskab – sådan reguleres økonomien mellem ægtefæller på tværs af landegrænser

Internationale ægteskaber og formuefællesskab – sådan reguleres økonomien mellem ægtefæller på tværs af landegrænser

Når kærligheden krydser landegrænser, følger der ofte også juridiske spørgsmål med. Hvad sker der med formuen, når to personer fra forskellige lande gifter sig? Hvilket lands regler gælder, hvis ægteskabet opløses, eller den ene ægtefælle dør? Internationale ægteskaber bliver stadig mere almindelige, og derfor er det vigtigt at forstå, hvordan økonomien mellem ægtefæller reguleres på tværs af landegrænser.
Forskellige lande – forskellige regler
I Danmark gælder som udgangspunkt formuefællesskab (også kaldet delingsformue), medmindre ægtefællerne har aftalt andet i en ægtepagt. Det betyder, at værdierne deles ligeligt ved skilsmisse eller død. Men i mange andre lande gælder helt andre principper – for eksempel særeje som udgangspunkt, hvor hver ægtefælle beholder sin egen formue.
Når ægtefæller har forskellig nationalitet, eller bor i forskellige lande, kan det derfor være uklart, hvilket lands regler der gælder. Det afhænger af, hvor ægtefællerne har deres bopæl, statsborgerskab, og i nogle tilfælde, hvor de har indgået ægteskabet.
EU-regler skaber fælles rammer
For ægtepar, der bor i et EU-land (dog med undtagelse af Danmark, Irland og Storbritannien), gælder der siden 2019 en fælles EU-forordning om formueforhold mellem ægtefæller. Den fastlægger, hvilket lands lov der skal anvendes, og hvordan afgørelser anerkendes på tværs af grænser.
Selvom Danmark står uden for denne forordning, har den stor betydning for danske borgere, der gifter sig med en person fra et EU-land, hvor reglerne gælder. Det kan betyde, at en dansk ægtefælle bliver omfattet af et andet lands lovgivning, hvis parret bor der.
Hvilket lands lov gælder?
Som hovedregel gælder loven i det land, hvor ægtefællerne har deres første fælles bopæl efter ægteskabets indgåelse. Hvis de aldrig har haft fælles bopæl, kan statsborgerskab eller en tættere tilknytning til et bestemt land blive afgørende.
Eksempel: En dansk kvinde og en fransk mand gifter sig i Danmark, men bosætter sig i Frankrig. I så fald vil fransk lov som udgangspunkt regulere deres formueforhold – også selvom vielsen fandt sted i Danmark.
Derfor er det vigtigt at overveje, hvor man bosætter sig, og om man ønsker at vælge et bestemt lands lov. I mange tilfælde kan ægtefæller nemlig aftale lovvalg i en ægtepagt, så de undgår tvivl senere.
Ægtepagt og lovvalg – sådan sikrer I klarhed
En ægtepagt er ikke kun relevant for par med stor formue. Den kan være et vigtigt redskab til at skabe tryghed og forudsigelighed – især i internationale ægteskaber. Her kan man aftale:
- hvilket lands lov der skal gælde for formueforholdet,
- om der skal være formuefællesskab eller særeje,
- og hvordan værdier skal fordeles ved skilsmisse eller død.
For at være gyldig skal ægtepagten opfylde formkravene i det land, hvor den oprettes – og i nogle tilfælde også registreres i begge ægtefællers hjemlande.
Skilsmisse og arv på tværs af grænser
Når et internationalt ægteskab opløses, kan der opstå komplekse spørgsmål om både skilsmisse, bodeling og arv. Det er ikke altid de samme regler, der gælder for alle tre områder. Et land kan for eksempel have kompetence til at behandle skilsmissen, mens et andet lands lov gælder for formueforholdet.
Derfor kan det være nødvendigt at søge rådgivning hos en advokat med speciale i international familieret, som kan hjælpe med at afklare, hvilke regler der gælder, og hvordan man bedst beskytter sine rettigheder.
Praktiske råd til internationale ægtepar
- Tal om økonomien tidligt. Det kan virke uromantisk, men det skaber tryghed.
- Undersøg lovgivningen i det land, I bor i – og i jeres respektive hjemlande.
- Overvej en ægtepagt med lovvalg, så I undgår usikkerhed.
- Søg juridisk rådgivning, hvis I flytter til et nyt land – reglerne kan ændre sig.
- Opdater jeres aftaler, hvis jeres livssituation ændrer sig, fx ved flytning, børn eller arv.
Kærlighed på tværs af grænser kræver klare rammer
Et internationalt ægteskab kan være en berigelse – men også en juridisk udfordring. Ved at tage stilling til økonomien og formueforholdet i tide kan ægtefæller undgå konflikter og misforståelser senere. Kærlighed kender ingen grænser, men det gør lovgivningen – og derfor er det klogt at kende dem.










