Når en ægtefælle dør, opstår der ofte spørgsmål om, hvordan arven skal fordeles – især hvis ægtefællerne har haft formuefællesskab. Mange tror, at alt automatisk tilfalder den længstlevende, men sådan er det ikke nødvendigvis. Reglerne afhænger af, hvordan formuen er fordelt, om der er børn, og om der er oprettet testamente. Her får du et overblik over, hvordan arv og formuefællesskab hænger sammen, og hvad du bør være opmærksom på.

Hvad betyder formuefællesskab?

De fleste ægtepar i Danmark har formuefællesskab – også kaldet delingsformue – medmindre de har aftalt andet i en ægtepagt. Det betyder, at hver ægtefælle ejer sin egen formue, men at værdierne skal deles ligeligt, hvis ægteskabet ophører ved skilsmisse eller dødsfald.

Formuefællesskab betyder altså ikke, at man ejer alt sammen, men at man deler nettoformuen, når ægteskabet slutter. Hvis den ene ægtefælle for eksempel ejer huset, og den anden har opsparing, indgår begge dele i delingen, når boet skal gøres op.

Først deles formuen – så fordeles arven

Når en ægtefælle dør, sker der to ting i arveprocessen:

1. Formuen deles mellem ægtefællerne. Den længstlevende får halvdelen af fællesboet som sin del.
2. Den afdødes halvdel bliver herefter til arv, som fordeles mellem arvingerne.

Hvis ægtefællerne havde formuefællesskab, betyder det, at den længstlevende altid beholder sin egen halvdel, før arven fordeles. Det kan have stor betydning for, hvor meget der reelt går videre til børn eller andre arvinger.

Arv mellem ægtefæller og børn

Efter arveloven arver den længstlevende ægtefælle halvdelen af den afdødes formue, mens den anden halvdel går til afdødes livsarvinger – typisk børn eller børnebørn.

Et eksempel:

• Ægteparret har et fællesbo på 1 million kroner.
• Den længstlevende får først sin halvdel: 500.000 kr.
• Den afdødes halvdel på 500.000 kr. deles derefter i to: 250.000 kr. til ægtefællen og 250.000 kr. til børnene.

Den længstlevende ender altså med 750.000 kr., mens børnene deler 250.000 kr. mellem sig.

Hvis der ikke er børn, arver den længstlevende alt.

Særeje ændrer fordelingen

Hvis ægtefællerne har aftalt særeje i en ægtepagt, gælder andre regler. Særeje betyder, at den del af formuen ikke skal deles ved dødsfald. Den længstlevende har derfor ikke krav på halvdelen af afdødes særeje – det går direkte til arvingerne.

Der findes forskellige former for særeje:

• Fuldstændigt særeje – holdes helt uden for deling.
• Kombinationssæreje – bliver særeje ved skilsmisse, men fælleseje ved død.
• Skilsmissesæreje – deles kun ved dødsfald, ikke ved skilsmisse.

Valget af særejeform kan få stor betydning for, hvor meget den længstlevende ægtefælle arver, og hvor meget der går videre til børnene.

Testamente kan ændre arvefordelingen

Et testamente giver mulighed for at tilpasse arvefordelingen inden for lovens rammer. Ægtefæller kan for eksempel bestemme, at den længstlevende skal arve mest muligt – op til 7/8 af den afdødes formue, hvis der er fælles børn.

Et testamente kan også bruges til at sikre særbørn, tilgodese bonusbørn eller bestemme, at arven skal være særeje for modtageren. Det kan være en god idé at søge juridisk rådgivning, så testamentet passer til familiens situation.

Læs også:

Arv som bro mellem generationer – når værdier og traditioner går i arv

Advokat

Arv er ikke kun et spørgsmål om penge og ejendom – det handler også om at give værdier, traditioner og historier videre mellem generationer. Læs, hvordan arv kan skabe sammenhæng, forståelse og fortsat fællesskab i familien.

Ægtepagtens tryghed: Sådan skaber klare aftaler ro i ægteskabet

Advokat

En ægtepagt handler ikke om mistillid, men om at tage ansvar for hinanden og skabe ro i hverdagen. Læs, hvordan klare aftaler om økonomi og ejerskab kan styrke tilliden og give frihed i ægteskabet.

Planlæg din økonomi i god tid – gør bodelingen lettere, hvis det bliver aktuelt

Advokat

Det kan virke fjernt at tænke på bodeling, når alt går godt – men en tidlig planlægning af økonomien kan give både ro og retfærdighed, hvis livet ændrer sig. Få gode råd til, hvordan du og din partner kan tale åbent om økonomi, forstå forskellen på fælles og egne værdier og sikre jer bedst muligt.

Juridisk planlægning i familien: Sådan skaber I tryghed for fremtiden

Advokat

Juridisk planlægning handler om mere end paragraffer – det handler om tryghed. Få indsigt i, hvordan I kan sikre familiens ønsker gennem testamenter, fremtidsfuldmagter og klare aftaler om økonomi, børn og samliv, så I står stærkt, uanset hvad fremtiden bringer.

Når der er børn fra tidligere forhold

Hvis den afdøde har særbørn – altså børn fra tidligere forhold – kan arvesituationen blive mere kompleks. Særbørn har ret til deres arv med det samme, medmindre de frivilligt vælger at vente, til den længstlevende også er død.

Uden testamente kan særbørns krav betyde, at den længstlevende må sælge bolig eller værdier for at udbetale arven. Derfor vælger mange ægtepar med sammenbragte familier at oprette testamente for at sikre hinanden bedst muligt.

Boafgift og praktiske forhold

Når arven skal udbetales, skal der betales boafgift (tidligere kaldet arveafgift). Ægtefæller er fritaget for boafgift, mens børn og børnebørn betaler 15 % af den del, de arver. Andre arvinger kan betale op til 36,25 %.

Det er også vigtigt at huske, at visse værdier – som pensionsordninger og livsforsikringer – ofte udbetales uden om boet, hvis der er indsat en begunstiget. Det kan påvirke, hvor meget der reelt indgår i arveopgørelsen.

Få overblik og planlæg i tide

Arv og formuefællesskab kan virke kompliceret, men med lidt planlægning kan du undgå mange misforståelser og konflikter. Det vigtigste er at kende forskellen på fælleseje og særeje, og at overveje, om et testamente kan skabe tryghed for både dig og dine nærmeste.

En samtale med en advokat eller familieretsjurist kan være en god investering – især hvis der er børn fra tidligere forhold, større værdier eller særlige ønsker til, hvordan arven skal fordeles.