Når et familiemedlem dør, og arven skal fordeles, kan det hurtigt blive kompliceret, hvis der er tilknytning til flere lande. Måske boede afdøde i udlandet, ejede ejendom i et andet land, eller arvingerne bor spredt over grænserne. I en globaliseret verden er det ikke længere sjældent, at arv skal håndteres på tværs af landegrænser – men det rejser både juridiske og praktiske udfordringer.

Her får du et overblik over, hvad du skal være opmærksom på, hvis du står over for en international arvesag.

Hvilket lands regler gælder?

Det første og vigtigste spørgsmål i en international arvesag er, hvilket lands lovgivning der skal anvendes. I EU gælder som udgangspunkt EU’s arveforordning, som trådte i kraft i 2015. Den fastslår, at arvesager normalt behandles efter loven i det land, hvor afdøde havde sin sædvanlige bopæl på dødstidspunktet.

Det betyder, at hvis en dansker har boet fast i Spanien i mange år, vil spansk arveret som udgangspunkt gælde – også selvom afdøde var dansk statsborger.

Der findes dog en vigtig undtagelse: Man kan i sit testamente vælge, at arven skal fordeles efter lovgivningen i det land, man er statsborger i. Det kaldes et lovvalg, og det kan være en stor fordel for udlandsdanskere, der ønsker, at dansk arveret skal gælde.

Forskelle mellem landenes arveregler

Selvom mange europæiske lande har visse fælles principper, kan forskellene være betydelige.

• Tvungen arv: I Danmark har børn og ægtefælle krav på en tvangsarv, som man ikke kan fratage dem. I nogle lande – fx England – kan man derimod frit testamentere hele sin formue til hvem man vil.
• Ægtefællers arveret: I Danmark arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen, hvis der også er børn. I andre lande kan ægtefællens andel være mindre – eller større.
• Samboende: I Danmark har samboende ingen automatisk arveret, medmindre der er oprettet testamente. I visse lande, fx Sverige, har samboende i nogle tilfælde bedre beskyttelse.

Disse forskelle kan få stor betydning, især hvis afdøde og arvingerne har tilknytning til flere lande. Derfor er det vigtigt at få professionel rådgivning, før man opretter testamente eller påbegynder en arvesag.

Praktiske udfordringer i internationale arvesager

Ud over de juridiske spørgsmål kan der opstå en række praktiske problemer, når arven går på tværs af grænser:

• Sprog og dokumentation: Dødsattester, skifteretsdokumenter og testamenter skal ofte oversættes og legaliseres, før de kan bruges i et andet land.
• Ejendom i udlandet: Hvis afdøde ejede bolig i fx Frankrig eller Spanien, skal der som regel gennemføres et særskilt skifte i det pågældende land.
• Bankkonti og værdipapirer: Banker i udlandet kræver ofte omfattende dokumentation, før de frigiver midler til arvingerne.
• Skat og afgifter: Arv kan være skattepligtig i flere lande. Danmark har arveafgift (boafgift), men nogle lande opkræver også lokal arveskat, hvilket kan føre til dobbeltbeskatning, hvis der ikke findes en aftale mellem landene.

At navigere i disse regler kræver ofte samarbejde mellem advokater i flere lande.

Sådan kan du forberede dig

Selvom internationale arvesager kan være komplekse, kan meget gøres for at forebygge problemer:

1. Opret et testamente med lovvalg. Hvis du bor i udlandet, kan du vælge, at dansk arveret skal gælde.
2. Få rådgivning i begge lande. En dansk advokat kan hjælpe med de overordnede rammer, mens en lokal advokat kan sikre, at testamentet også er gyldigt efter det pågældende lands regler.
3. Hold styr på dokumenter. Sørg for, at testamente, ejendomspapirer og kontooplysninger er let tilgængelige for dine arvinger.
4. Tænk på skatten. Undersøg, om der kan opstå dobbeltbeskatning, og hvordan det kan undgås.

En god planlægning kan spare arvingerne for både tid, penge og frustrationer.

Når arven skal fordeles

Når dødsfaldet er indtruffet, er det vigtigt at handle systematisk. Arvingerne bør:

• Kontakte en advokat med erfaring i internationale arvesager.
• Indhente europæisk arveattest, som dokumenterer, hvem der er arvinger, og hvilke rettigheder de har.
• Undersøge, om der skal gennemføres skifte i flere lande.
• Være opmærksomme på frister for indgivelse af dokumenter og betaling af afgifter.

Selv med god forberedelse kan processen tage tid – men med den rette hjælp kan den gennemføres uden unødige konflikter.

Læs også:

Arv som bro mellem generationer – når værdier og traditioner går i arv

Advokat

Arv er ikke kun et spørgsmål om penge og ejendom – det handler også om at give værdier, traditioner og historier videre mellem generationer. Læs, hvordan arv kan skabe sammenhæng, forståelse og fortsat fællesskab i familien.

Ægtepagtens tryghed: Sådan skaber klare aftaler ro i ægteskabet

Advokat

En ægtepagt handler ikke om mistillid, men om at tage ansvar for hinanden og skabe ro i hverdagen. Læs, hvordan klare aftaler om økonomi og ejerskab kan styrke tilliden og give frihed i ægteskabet.

Planlæg din økonomi i god tid – gør bodelingen lettere, hvis det bliver aktuelt

Advokat

Det kan virke fjernt at tænke på bodeling, når alt går godt – men en tidlig planlægning af økonomien kan give både ro og retfærdighed, hvis livet ændrer sig. Få gode råd til, hvordan du og din partner kan tale åbent om økonomi, forstå forskellen på fælles og egne værdier og sikre jer bedst muligt.

Juridisk planlægning i familien: Sådan skaber I tryghed for fremtiden

Advokat

Juridisk planlægning handler om mere end paragraffer – det handler om tryghed. Få indsigt i, hvordan I kan sikre familiens ønsker gennem testamenter, fremtidsfuldmagter og klare aftaler om økonomi, børn og samliv, så I står stærkt, uanset hvad fremtiden bringer.

En global virkelighed kræver klare aftaler

Flere og flere danskere bor, arbejder eller ejer ejendom i udlandet. Det gør det nødvendigt at tænke internationalt, også når det gælder arv.

Et klart testamente og en bevidst beslutning om, hvilket lands regler der skal gælde, kan gøre en stor forskel for de efterladte. Arv på tværs af landegrænser behøver ikke være en labyrint – men det kræver, at man tager stilling i tide.